NYFORS NYFORS er et nordjysk multiforsyningsselskab, skabt ved en fusion mellem energiselskaberne HHE (Han Herreds Elforsyning) og BOE (Brønderslev og Omegns El-forsyning) med det formål at kunne levere el og bredbånd samt vand, varme og gadebelysning til hele den nye Jammerbugt Kommune.
Det fusionerede selskab vil i 2007 forsyne ca. 44.000 forbrugere, have en samlet omsætning på 275 mio. kr. og en egenkapital på 1,4 mia. kr.
NYFORS vision er bl.a. at skabe et stærkt lokalt baseret forsyningsselskab, der vil tjene forbrugernes interesser i form af bedre service, fastholdelse og udbygning af forsyningssikkerhed, blandt andet ved kabellægning og stadig opdatering med ny teknologi. Dette betyder, at NYFORS kunne tilbyde forbrugerne nye produkter som for eksempel bredbåndstilslutninger til konkurrencedygtige priser.
|