Dansk Bredbånd til Odense

Selvom byen er kendt for sin historie, er det fremtiden, det gælder, når Dansk Bredbånd tilbyder Odense landets hurtigste internet.

Dansk Bredbånd vil via en 10 Mbit fiberforbindelse give borgere i Odense adgang til Danmarks hurtigste internetforbindelse, kabel-TV og gratis IP-telefoniabbonement.

I Odense arbejder Dansk Bredbånd sammen med Energi Fyn. De to parter offentliggjorde i sidste måned deres første samarbejdsprojekt på Fyn. I byen Båring er gravearbejdet allerede i gang, og nu er turen kommet til den fynske hovedstad. Husstande ved Blangstedgård- udstykningen i Odense sydøst bliver de første, som får tilbuddet.

For at give borgere i området muligheden for at søge oplysninger og stille spørgsmål om fiberforbindelsen afholder Dansk Bredbånd informationsaftener den 15. og 17. juni kl. 19 i Odense Congress Center. Pressen er velkommen.

Sammen med en række energiselskaber kabler Dansk Bredbånd over hele landet. Virksomheden er yderligere i gang med kabling af ejendomme i hele Storkøbenhavn.


Yderligere information hos adm. direktør Kim Ths. Sonne, Dansk Bredbånd på tlf. 33 38 58 00, samt hos PR ansvarlig, Dansk Bredbånd Christiane Vejlø på tlf. 61 61 05 91. Læs mere på www.dbnet.dk.


Dansk Bredbånd er blandt Danmarks førende leverandører af bredbåndsløsninger baseret på optisk fiberteknologi også kaldet lyslederteknologi. Dansk Bredbånd leverer 10-100 Mbit/s bredbåndsforbindelser til private husstande, virksomheder, kommuner og amter.

Det er Dansk Bredbånds mission, at levere fremtidssikrede og optimale løsninger til kvalitets- og prisbevidste brugere. Med lyslederteknologien tager Dansk Bredbånd springet ind i fremtiden. Optiske fiberbaserede løsninger giver mulighed for overførsel af store datamængder med høj hastighed. Dansk Bredbånd tilbyder således sine brugere en række specifikke tjenester som bl.a. IP-telefoni, kabel-tv, Video-on-Demand og e-Learning.

Dansk Bredbånd opbygger nu, i samarbejde med en lang række af landets energiselskaber, et af Danmarks hurtigste og mest omfattende bredbåndsnetværk. Ejerkredsen bag Dansk Bredbånd udgøres bl.a. af ATP, Dansk Kapitalanlæg og InnFond.

 

 

 

© Copyright 2007 Dansk Bredbånd. All rights reserved.Brugerbetingelser for www.dbnet.dk