Mere Ægte Bredbånd til Vestjylland
Sydvest Energi og Dansk Bredbånd udvider samarbejdet til Blaabjerg kommune
Lynhurtigt internet, IP-telefoni, Video-On-Demand, TV og meget mere bliver snart en realitet for både borgere og erhvervsliv i Blaabjerg Kommune.
Sammen med landets tredjestørste energiselskab, Sydvest Energi, er Dansk Bredbånd allerede godt i gang med at etablere Bredbånd gennem lynhurtige fiberforbindelser til borgere i den sønderjyske by Agerskov.
Nu kommer turen til mere end 6000 borgere i Blaabjerg Kommune.
Aftalen betyder, at kommunens borgere for under kr. 400 om måneden kan få en internetforbindelse på 10 Mbit, hvor hastigheden senere kan øges til 100 Mbit/s. En 10 Mbit Ægte Bredbånds forbindelse er op til 40 gange hurtigere end almindelige ADSL forbindelser.
Administrerende direktør i Sydvest Energi Ebbe Seligmann udtaler: ”Siden vi i december indgik aftalen med Blaabjerg Kommune, har vi afholdt en række møder med såvel borgere som erhvervsliv i kommunen. Som i Agerskov har vi fundet, at Dansk Bredbånd også i Blaabjerg vil være den bedst egnede partner for os.”
Administrerende direktør i Dansk Bredbånd Kim Sonne tilføjer: ”Vi er naturligvis meget glade for samarbejdet med Sydvest Energi, og jeg er sikker på at borgerne i Blaabjerg ligesom i Agerskov og andre byer vil tage positivt imod det nye tilbud fra Sydvest Energi og Dansk Bredbånd.”
Sydvest Energi og Dansk Bredbånd forventer begge, at borgere og erhvervsvirksomheder i de første byer i Blaabjerg Kommune vil være tilsluttede inden udgangen af året.
For yderligere information:
Christiane Vejlø
PR ansvarlig
Dansk Bredbånd a/s
Tlf.: 61 61 05 91
E-mail: cv@dbnet.dk
Inge Lise Laursen
Kommunikations- og markedsføringschef
Sydvest Energi
Tlf.: 76 14 88 41
E-mail: IngeLise.Laursen@sydvestenergi.dk
|