CANAL+ og Dansk Bredbånd indgår distributionssamarbejde
CANAL+ og Dansk Bredbånd har indgået en distributionsaftale, der betyder, at Dansk Bredbånd nu kan levere de tre premium tv-pakker samt Video-on-Demand fra CANAL+ til egne kunder i Danmark samt energi/fiberselskabernes kunder.
CANAL+ og Dansk Bredbånd har i dag indgået en distributionsaftale, der betyder, at Dansk Bredbånds kunder fremover får glæde af de mange eksklusive film og sports- rettigheder, samt de Video-on-Demand tjenester som CANAL+ besidder. Aftalen er blevet sat i værk efter ønske fra Dansk Bredbånd for at kunne tilbyde sine kunder et premium-produkt med de bedste sportsligaer som Premier League, Serie A og NHL og de største filmoplevelser.
CANAL+ har i gennem de seneste år oplevet en markant fremgang i abonnements-antal på de eksisterende platforme Canal Digital, TDC og Telia Stofa, og med den nye samarbejdspartner, Dansk Bredbånd, forventer CANAL+ at kunne komme ud til en ny og interessant målgruppe via IPTV.
- Dansk Bredbånd er en vigtig samarbejdspartner på det danske IPTV marked, som i fremtiden bliver en meget vigtig distributionsplatform. Vi forventer os meget af samarbejdet, da Dansk Bredbånd er den førende markedsspiller på IPTV produkter til den danske tv-seer. CANAL+ er Nordens førende pay-per-view tv-kanal og ved at indgå et tæt samarbejde med Dansk Bredbånd sikrer vi, at vores produkter bliver tilgængelige for så mange seere som muligt, siger Morten Bank, Landechef for CANAL+.
- Vi er meget glade for aftalen med CANAL+. Vi kan nu tilbyde vores kunder i eget net såvel som kunderne hos fiberselskaberne 3 nye super attraktive CANAL+ pakker samt video-on-demand. Vores kunder kan nu slå benene op og leje film direkte fra sofaen via vores tv-portal til priser mellem 25 og 45 kr. pr film, udtaler Michael Buchholz, COO i Dansk Bredbånd. Da Dansk Bredbånd er markedsledende inden for IPTV, er aftalen med CANAL+ en klar styrkelse af vores position på dette marked.
For yderligere information, kontakt venligst:
Morten Bank, Landechef for CANAL+
Telefon: 51 20 55 51
E-mail: morten.bank@canalplus.dk
Michael Buchholz, COO direktør Dansk Bredbånd
Telefon: 20 80 89 94
E-mail: mbu@dbnet.dk
|